En stor del af sæsonen, klarede AC Milan sig rigtig godt i 2020/21-sæsonen. Det er noget, de i høj grad kan takke den unge Franck Kessie for.
LÆS OGSÅ: UEFA-præsident langer ud efter Barca, Juve og Real Madrid
Til trods for, at han har spillet imponerende i den netop overståede sæson, står hans kontrakt med Milan til at udløbe næste sommer. Det har fået Barcelona til at vise interesse for den 24-årige spiller, skriver italienske Calciomercato.
Den ivorianske midtbanespiller har allerede været kædet sammen med et skifte til flere andre klubber, hvilket omfatter både Paris Saint-Germain, Liverpool, Atletico Madrid og Tottenham, der alle meldes interesseret i spilleren.
Ronald Koeman har tilsyneladende stadig et stort ønske om at hente en mere fysisk midtbanespiller. Det var også et ønske denne sommer, men det ønske fik han dog ikke opfyldt.
Derfor er der forlydender om, at Barcelona vil forsøge at bringe den 24-årige til Camp Nou næste sommer, hvor de kan hente ham gratis. Han vil nemlig passe godt til Koemans krav. Den tidligere Atalanta-spiller er nemlig både stærk, hurtig og alsidig.
I 2020/21-sæsonen bidrog han med 13 mål og lagde op til fire i de 37 kampe, han spillede for Milan. Ganske vist var 11 af disse mål scoret fra straffesparkspletten, men det er dog værd at påpege, at han kun brændte på to ud af de 13 straffespark, han fik i sæsonen.
LÆS OGSÅ: Medie: Dortmund interesseret i Haaland-byttehandel med Barca-spiller
Ifølge Calciomercato er der forlydender om, at Barcelona vil kontakte Kessi i vinterens transfervindue, hvor de vil tilbyde ham en kontrakt, der vil lade ham skifte fra Milan til Barcelona næste sommer.