Paris Saint-Germain mister potentielt Kylian Mbappé til sommer. Derfor overvejer de at afløse ham med Ousmane Dembélé.

Efter denne sæson har Ousmane Dembélé ikke længere kontrakt med FC Barcelona. Derfor kan han frit skifte til en ny klub på en fri transfer. Det har naturligvis resulteret i, at han er blevet kædet sammen med et væld af klubber.

LÆS OGSÅ: Xavi giver opdatering på Dembélé

En af de klubber, der er blevet kædet sammen med den franske stjerne, er Paris Saint-Germain. Efter sigende har den franske storklub allerede kontaktet Dembélé.

Det er dog ikke ensbetydende med, at de har besluttet at jagte ham. Derimod vil det kun være i tilfælde af, at de mister Mbappé til sommer, at de forsøge at bringe Ousmane Dembélé til Parc des Princes. Det skriver SPORT.

Der er dog en god chance for, at Mbappé siger farvel til PSG til sommer. Han har tidligere gjort det klart, at han har en drøm om at spille for Real Madrid.

Flere spanske medier har rapporteret, at Barcelona vil afholde et sidste møde med Ousmane Dembélé og hans agent den 3. januar. Det sker naturligvis med henblik på at få ham til at skrive under på en ny kontrakt.

Såfremt Dembélé nægter at skrive under på Barcelonas kontrakttilbud, vil de forsøge at sælge ham i januars transfervindue. Det bliver dog næppe let, da Dembélé tidligere har nægtet at forlade klubben, før han kan skifte på en fri transfer.

LÆS OGSÅ: Haaland afslører, hvor han spiller næste sæson

I denne sæson har den franske stjerne spillet otte kampe for Blaugrana, hvoraf fire af dem har været fra start. I de otte kampe er det lykkedes ham at bidrage med to oplæg, men ingen mål.

author avatar
Nicolai Busekist