FC Barcelona har brug for penge i kassen. Derfor er de klar til at sælge ud af truppen denne sommer. En af de spillere, de har planer om at sige farvel til, er den albanske angriber Rey Manaj.
LÆS OGSÅ: Rygtes til flere klubber: Braithwaite har kun én prioritet
Han har været på radaren i flere europæiske klubber i et stykke tid. Han har scoret 12 mål i 21 kampe for Barca B, og har dermed gjort sig selv bemærket i flere klubber.
Blandt andet har klubber som Cadiz, Sassuolo og Familicao udvist interesse for Manaj. Nu har endnu en klub meldt sig ind i kampen, da Mundo Deportivo mener at vide, at Real Betis også er interesserede i angriberen.
Los Verdiblancos er nemlig på jagt efter en ny angriber, der kan styrke deres offensiv i den kommende sæson. Efter sigende har de planer om at skille sig af med Loren Moron denne sommer, og har nu udset sig Rey Manaj som en passende afløser.
Betis er dog også blevet kædet sammen med den Huesca-udlejede Rafa Mir. Wolves-angriberen har spillet en rigtig god sæson i Huesca, hvor han bidrog med 13 mål i 28 kampe. Real Betis skulle dog have kastet håndklædet i ringen på denne handel, hvorfor de har rettet blikket mod Manaj som alternativ.
Den albanske angriber har været fremragende, siden han blev hentet til Barcelona. I denne pre-season har han allerede scoret fire mål i tre kampe, hvilket inkluderer et hattrick, som han scorede i venskabskampen mod Gimnastic de Tarragona.
LÆS OGSÅ: Liverpool giver Juventus konkurrence: Vil hente italiensk landsholdsspiller
Til trods for dette, er Barcelona og spilleren blevet enige om at skilles denne sommer. Barca B har hele tiden været et springbræt for Rey Manaj, og da han ikke er udtaget til Barcelonas førstehold, vil han i stedet søge nye græsgange.