Efter Real Madrid gik glip af Kylian Mbappé, har de valgt at rette deres fokus mod at styrke andre dele af truppen.
Dette har ført til, at de har rettet blikket mod AS Monaco, hvor den kun 22-årige franske Aurelien Tchouameni spiller i skrivende stund.
LÆS OGSÅ: Barcelona vil hente Manchester-stjerne i Frenkie de Jong-byttehandel
Meget tyder dog på, at han snart kan kalde sig selv for Real Madrid-spiller. I hvert fald melder 90min, at Los Blancos er tæt på en aftale med den unge franskmand.
Real Madrid er langt fra den eneste klub, der har vist stor interesse for Tchouameni denne sommer. Han er nemlig også på radaren i flere andre storklubber, herunder både Chelsea, Liverpool og PSG.
På trods af den store interesse fra en række andre klubber, tyder det på, at den unge Monaco-stjerne foretrække et skifte til Santiago Bernabeu.
Selvom Real Madrid og Tchouameni nærmer sig en aftale, er det dog slet ikke ensbetydende med, at et salg bliver en realitet.
Den spanske klub skal nemlig først nå til enighed med AS Monaco om en pris. Og da Tchouameni er en meget eftertragtet herre, er der en klar forventning om, at den franske klub vil forsøge at sende prisen i vejret.
LÆS OGSÅ: Medie: Real Madrid vil betale stort beløb for Milan-profil
Ifølge Transfermarkt har han en markedsværdi på 40 millioner euro, hvilket svarer til ca. 300 millioner kroner. Det store spørgsmål er dog, om det er nok til at få Monaco til at give slip på ham.