Real Madrid overvejer angiveligt at kontakte Antonio Conte med et tilbud om at afløse Zinedine Zidane. Conte forlod tidligere på ugen sit trænerjob i Inter Milan, og er derfor ledig allerede fra dags dato.

LÆS OGSÅ: La Liga-klub forhandler med Héctor Bellerín

Kun få timer efter, at det blev rapporteret, at Zinedine Zidane havde besluttet sig for at trække sig fra posten som Real Madrid-træner, kom det frem, at Conte også forlod San Siro.

Angiveligt skulle han have besluttet sig for at forlade den italienske storklub, fordi ledelsen indførte restriktioner for det kommende transfervindue, som han ikke kunne acceptere.

På trods af, at det var et tilfældet, at de to trænere trak sig fra deres respektive jobs inden for kort tid, kan Los Blancos potentielt vælge at drage fordel af situationen. Da han ikke længere er ansat af Inter, undgår de at skulle købe ham fri.

Ifølge det italienske medie Sky Italia har ledelsen i Real Madrid været særligt ivrige efter at sikre sig Massimiliano Allegris underskrift. Det bliver dog ikke til noget, da han er blevet præsenteret som ny træner i Juventus.

Derfor har man i stedet rettet blikket mod Conte, som også ses som en ideel kandidat. Derfor kan forhandlinger mellem klub og træner potentielt tage sin begyndelse allerede inden for de kommende dage, skriver Sky Italia.

LÆS OGSÅ: Pris på 104 millioner: Tre klubber viser interesse i Liverpool-spiller

Den 51-årige Antonio Conte satte for nylig en stopper for Inters årti lange venten på endnu en Serie A-titel.

author avatar
Nicolai Busekist