Real Madrid har angiveligt fået et godt øje til det blot 18-årige franske vidunderbarn Rayan Cherki. Han har i dag sin daglige gang i Lyon, men står det til Los Blancos, skal han være den langsigtede afløser for Karim Benzema.
LÆS OGSÅ: Barcelona overvejer 22-årig PL-forsvarer som Umtiti-afløser
Det spanske medie Fichajes skriver, at Real Madrid overvejer at afgive et bud på den blot 18-årige spiller i enten vinteren eller sommerens transfervindue næste år.
Til trods for, at han ikke er en ren angriber, har de spanske giganter tilsyneladende udset sig det 18-årige franske talent som en potentiel afløser for Karim Benzema på den lange bane.
Cherki blev hentet til Lyon fra Saint-Priest allerede i de tidlige ungdomsår. Efter sit skifte til Lyon, gjorde han hurtigt fremskridt gennem rækkerne i den franske klub.
Allerede i 2019/20-sæsonen lykkedes det ham at blive udtaget til førsetholdet, og siden da har han cementeret, hvorfor han har fået muligheden for at spille Ligue 1-fodbold i en tidlig alder.
I skrivende stund har han spillet 45 kampe for Lyon, hvori han har bidraget med syv mål og seks oplæg. Hans flotte præstationer er ikke gået udset hen, da Real Madrid kun er en blandt flere klubber, der har vist interesse for den 18-årige spiller.
LÆS OGSÅ: Pochettino indrømmer: Jeg forventede det ikke
Det ser dog ud til, at Real Madrid er én af de få klubber, der har i sinde at afgive et bud på ham i et af de to transfervinduer næste år. Det skriver spanske Fichajes.