Real Madrid er meget ivrige efter at styrke defensiven næste år. I denne forbindelse har de udset sig Chelsea-forsvarer Antonio Rüdiger.

Real Madrid har et ønske om at styrke defensiven næste år. I denne forbindelse er de blevet kædet sammen med flere forskellige forsvarsspillere.

LÆS OGSÅ: Xavi-transfermål afviser tilbud fra Barcelona

En af dem, de er blevet sat i forbindelse med, er Chelsea-forsvarer Antonio Rüdiger. Den tyske forsvarer har kontrakt med Chelsea frem til sommer, men har endnu ikke underskrevet en kontraktforlængelse.

Nu melder den anerkendte journalist Fabrizio Romano, at Real Madrid presser på for at hente Rüdiger. De ønsker dog ikke at hente ham i januars transfervindue. Derimod har de planer om at vente til sommer, hvor han kan hentes på en fri transfer.

Den tyske forsvarer forhandler med Chelsea på nuværende tidspunkt. Disse forhandler dog endnu ikke ført til noget, hvorfor han frit kan forhandle med andre klubber fra januar.

Ifølge Fabrizio Romano er Rüdiger glad for klubben, og han er glad for at spille under Thomas Tuchel. Han har desuden fået et tilbud fra London-klubben, men det har han valgt ikke at acceptere.

Meget kunne derfor indikere, at det er det økonomiske aspekter, der afholder ham fra at skrive under. Chelsea forhandler også med Andreas Christensen, hvis kontrakt med den engelske klub ligeledes udløber til sommer.

Efter sigende har Rüdiger krævet en enorm lønforhøjelse, der vil gøre ham til den absolut bedst betale forsvarer i Premier League. Flere britiske medier har dog meldt, at Chelsea ikke er villige til at matche hans krav.

LÆS OGSÅ: Ronaldos 2015-liste over spillere at holde øje med: Her er de i dag

I denne sæson er det blevet til i alt 1.920 minutter fordelt for 21 kampe for den tyske forsvarer. Det giver et klart billede af Thomas Tuchel også er glad for at bruge den rutinerede forsvarer.

author avatar
Nicolai Busekist