I 2015 lavede Ronaldo en liste over fem fodboldspillere, der var værd at holde øje med. Her er de i dag.

Listen afslørede Cristiano Ronaldo i forbindelse med udgivelsen af hans dokumentarfilm i 2015. Her havde han valgt fem spillere, som han selv spåede stor succes i fodboldens verden.

“Du ser mange spillere med potentiale. Jeg vil f.eks. nævne Ødegaard fra Madrid,” sagde Cristiano Ronaldo for fem år siden, og tilføjede:

“Som 16-årig er han stadig ung, men du kna se, at han er en meget god spiller. Hazard for eksempel, nr. 7 fra Manchester, Depay, er også en god spller. Pogba… og måske Neymar.”

Men hvor er de fem spillere havnet i dag? Det kan du læse om herunder.

Neymar – Paris Saint-Germain:

Foto: Buda Mendes/Getty Images

Da Ronaldo roste Neymar, havde han stor succes i FC Barcelona, hvor han spillede side om side med Lionel Messi og Luis Suarez.

Den brasilianske spiller endte dog med et skifte til franske Paris Saint-Germain. Her blev der sat verdensrekord, da Neymar med en salgspris på 198 millioner pund blev verdens dyreste fodboldspiller.

Eden Hazard – Real Madrid:

Foto: Oscar J. Barroso/Europa Press via Getty Images

I 2015 tørnede Eden Hazard ud for Chelsea, og det var dengang Ronaldo talte med pæne ord om den belgiske spiller.

Han scorede 14 mål i Premier League for Chelsea, da de vandt ligatitlen. Hertil vandt han også en lang række individuelle priser, herunder FWA Footballer of the Year 2014/15.

I 2019 skrev han dog kontrakt med Real Madrid, hvor han har haft svært ved at leve op til forventningerne.

Paul Pogba – Manchester United:

Foto: Michael Regan/Getty Images

Pogba var stadig en del af truppen i italienske Juventus, da Ronaldo placerede ham som en af fem unge spillere, der var vær at holde øje med.

Den franske midtbanespiller endte dog med at vende tilbage til Manchester United, hvor han fortsat er i dag. Desuden var også en del af landsholdstruppe, da Frankrig vandt VM-titlen i Rusland.

Memphis Depay – Barcelona:

Foto: Eric Alonso/Getty Images

Memphis Depay var engang indehavet af det nærmest majestætiske nummer 7 i Manchester United. Dengang blev han af Ronaldo spået til at have en lys fremtid foran sig.

Hollænderen begyndte dog først for alvor at gøre sig bemærket, da han forlod United til fordel for franske Lyon. Her har han scoret et stort antal mål, men i dag er han at finde i Barcelona.

Efter sit skifte til Barcelona, fik han en god start, men på det seneste er det gået ned ad bakke.

Martin Ødegaard – Arsenal:

Foto: Jonathan Moscrop/Getty Images

Norske Martin Ødegaard fik sin debut for det norske landshold i en alder af blot 15 år. Det skabte overskrifter verden over, og Ronaldo mente, at han var godt på vej mod stjernestatus.

Han skiftede til Real Madrid, hvorefter han blev sendt på diverse lejeophold i flere sæsoner, inden han blev hentet retur til Real Madrid af Zinedine Zidane.

Efter et lejeophold i Arsenal, skrev han dog kontrakt med den engelske klub permanent i august i år.