Robert Lewandowski har ikke lagt skjul på, at han vil væk fra Bayern München denne sommer. De har naturligvis medført, at flere klubber viser interesse for ham.
Ender det med, at Bayern München giver sin accept til, at den 33-årige polske angriber kan forlade klubben denne sommer, kommer han næppe til at mangle bejlere.
– LÆS OGSÅ: Gareth Bale er på radaren i tre PL-klubber
Robert Lewandowski har nemlig vist, at han er en af verdens mest effektive angribere. Derfor er det kun naturligt, at der er mange klubber, der er begyndt at vise interesse for ham.
Til trods for, at der er stor interesse for ham, har han dog et meget målrettet fokus. Der er nemlig kun én klub, han er interesseret i at skifte til denne sommer, og det er FC Barcelona.
Ifølge SPORT har dette medført, at den polske angriber har afvist interesse fra både Chelsea og PSG, som han har forklaret, at hans klare prioritet er at skifte til den catalanske klub.
I FC Barcelona bliver der arbejdet på at sikre hans ankomst, men det kræver, at der er flere ting, der går op i en højere enhed. Først og fremmest skal der nemlig være styr på finansieringen.
– LÆS OGSÅ: Danskerklub viser interesse for Martin Braithwaite
Herefter skal de også overbevise Bayern München om et salg, hvilket de hidtil ikke har været interesserede i. Selvom det hele trækker ud, har Lewandowski angiveligt gjort det klart, at han er villig til at vente på Barcelona.