Der har i lang tid været rygter om, at han ville forlade Barcelona, men nu er han klar til at gå ned i løn, for at blive i klubben.
Ousmane Dembélé er villig til at gå ned i løn, hvis det kan sikre en forlængelse med FC Barcelona. Det rapporterer den pålidelige Mundo Deportivo-journalist Gabriel Sans.
LÆS OGSÅ: Medie: Barcelona vil hente Tottenham-profil
I stedet for at blive aflønnet med en fast løn, vil den franske stjerne angiveligt indgå en aftale om aflønning i variabler. Det vil sandsynligvis være i form af diverse bonusser.
Angiveligt har den 24-årige franskmand ikke længere nogen tvivl om, at det er den rette beslutning at fortsætte i FC Barcelona.
Tidligere har der ellers været forlydender om, at hans agent har været sendt på arbejde, hvor han har forhørt sig om interessen i andre klubber. Hans agent skulle dog have accepteret Dembélés ønske om at blive i klubben.
Dembélé har bedt sin agent om at nå frem til en aftale, der vil gøre både ham og klubben tilfreds. Forhandlingerne skulle angiveligt være i de sidste faser, og kan potentielt være afsluttet inden udgangen af november.
Ifølge Gabriel Sans vil han skrive under på en treårig kontrakt med option på yderligere et år. Han beretter desuden, at Dembélé føler, at han står i gæld til klubben, fordi de har støttet ham gennem hans skader.
LÆS OGSÅ: Inter vil bruge Christian Eriksen i byttehandel med målmand
Tirsdag aften gjorde Ousmane desuden comeback på banen. Han fik omtrent 30 minutter på banen i opgøret mod Dynamo Kiev, og formåede på denne tid at skabe et par gode chancer for sine holdkammerater.