FC Barcelonas straffesparksstatistik ser ikke alt for god ud. I denne sæson har FC Barcelona-spillerne nemlig formået at brænde næsten halvdelen af de straffespark, de er blevet tildelt.
LÆS OGSÅ: Medie: Fire europæiske storklubber er interesseret i Barcelona-winger
I denne sæson er det indtil videre blevet til 17 straffespark til den catalanske klub. 12 af dem har de fået i kampene, mens de resterende fem blev taget i Super Cup-semifinalen mod Real Sociedad.
Det så ud til at gå fint fra 11-meterpletten i starten af sæsonen. Her blev der nemlig scoret på syv ud af otte straffespark. Faktisk var det kun Antoine Griezmann, der brændte sit straffespark, som han sparkede i kampen mod Betis i niende spillerunde i La Liga.
Det var dog startskuddet på et reelt problem med at få bolden ind fra straffesparkspletten. Straffespark nr. 9 og nr. 10 blev nemlig også brændt af hhv. Messi og Braithwaite. Herefter fulgte straffesparkskonkurrencen i opgøret mod Real Sociedad, hvor både De Jong og Griezmann brændte.
Det er dog ikke alt. Også i pokalkampen mod Cornellá torsdag aften, havde de svært ved at få bolden i nettet fra straffesparksplettet, da der her blev brændt straffespark af både Pjanic og Dembélé. Det bringer statistikken op til, at de har brændt seks ud af de seneste ni straffespark.
LÆS OGSÅ: Edinson Cavani forklarer, hvorfor han har været en succesfuld Manchester United-signing
Messi er holdets forholdsvis faste straffesparksskytte, og han har scoret på fem ud af seks spark. De øvrige straffespark er kommet i kampe, hvor argentineren ikke har været på banen.