Kevin de Bruyne pådrog sig en skade i onsdagens kamp mod Aston Villa, hvor Manchester City vandt 2-0. Der er tale om en fiberskade, som kommer til at holde ham ude i mellem fire og seks uger. Det har Pep Guardiola bekræftet over for BBC.

LÆS OGSÅ: Så mange straffespark har FC Barcelona brændt i denne sæson

Det vil sige, at han potentielt set kan ende med at gå glip af hele ti kampe. Det inkluderer blandt andet topopgør mod hold som Liverpool og Tottenham. Ikke nok med det, så står han også til at gå glip af det første Champions League-opgør mod Borussia Mönchengladbach d. 24. februar.

Ifølge Pep Guardiola er der tale om en skade, der er opstået som følge af det hårde kampprogram. Det er noget, som han tidligere har udtalt sig, for den spanske manager mener, at der er for mange kampe på for kort tid.

“At kræve at spillerne er spilleklar i 11 måneder, med kampe hver tredje dag, er umulig. Med denne mængde af kampe siger kroppen på et tidspunkt; nu er det nok,” lød det fra Pep Guardiola.

I FA Cup’en er det tilladt at have fem udskiftninger, hvorved man kan aflaste flere af sine spillere. Ifølge Guardiola bør det være på denne måde i alle andre turneringer.

LÆS OGSÅ: Edinson Cavani forklarer, hvorfor han har været en succesfuld Manchester United-signing

“Når vi vil have fem udskiftninger, er det fordi, der er en grund til det. Hvorfor kan vi gøre det i FA Cuppen, men ikke i andre turneringer? Jeg siger det ikke kun, fordi det er sket med Kevin (de Bruyne, red.). Men der er for mange kampe og i sidste ende, er det spillerne, der betaler for det,” fortæller den spanske træner med henvisning til de mange skader.