Der er rigtig mange sydamerikanske spillere, der vender tilbage til deres hjemkontinent for at spille i et år eller to, før de går på pension. Meget tyder også på, at det er dét, som Edinson Cavani har planer om at gøre på et tidspunkt.

LÆS OGSÅ: Solskjær til Lingard: “Du fucker af”

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at han har haft stor indflydelse i Manchester United-angrebet i denne sæson. På det seneste har han dog haft problemer med at holde sig i form og skadesfri. De nuværende skadesproblemer ser derfor også ud til at gøre hans fremtid i klubben usikker.

En rapport fra ESPN har antydet, at United ikke er villige til at give ham en ny kontrakt, før han kan bevise, at han kan holde sig i form og skadesfri. Til sommer kan han derfor ende med at stå uden en kontrakt, hvilket kan føre til, at han drager til Sydamerika.

Derudover skriver TyC Sports også, at hans far har udtalt, at der er en 60% chance for, at han beslutter sig for at vende tilbage til Sydamerika denne sommer. Ligeledes sagde han også, at det ville være sandsynligt, at Boca Juniors ville være destinationen.

LÆS OGSÅ: Bruno Fernandes kan være nøglen til at sikre United-transfermål

ESPN skriver dog, at der er mulighed for at forlænge hans kontrakt med De Røde Djævle med et år. Beslutter de sig for ikke at beholde ham, skal de betale spilleren 2 mio. pund, ifølge mediet.

author avatar
Nicolai Busekist