Onsdag vendte FC Barcelona-spillerne tilbage til træningsbanen efter to tiltrængte fridage. Den unge Sergino Dest var dog ikke at finde blandt spillerne. Klubben har nemlig meddelt, at det amerikanske talent har problemer med sit højre lår, hvorfor han er tvivlsom til de kommende kampe.
LÆS OGSÅ: Koeman om Messi-karantæne: “Håber, at den bliver reduceret”
De mange kampe, der er blevet spillet på kort tid, har sat sine spor hos Dest, hvilket har kunnet ses på hans præstationer. Han stod desuden over i Super Cup-semifinalen mod Real Sociedad, mens han kun var i stand til at spille de første 45 minutter af finalen mod Bilbao.
Klubbens læger understreger, at der ikke er tale om en egentlig skade, men derimod ubehag i højre lår. Det må antages, at det er forårsaget af overbelastning. Derfor er det endnu ikke sikkert, hvor lang tid Dest forventes at skulle sidde over.
Det er dog helt sikkert, at han ikke kommer i aktion torsdag, hvor FC Barcelona skal spille mod Cornella i Copa de Rey, men det er endnu ikke meldt ud, hvorvidt han kommer til at spille med mod Elche på søndag.
LÆS OGSÅ: Medie: Paris Saint-Germain-ejere tvivler på Messi-signing
Koeman er i forvejen presset på spillere til højre back, da Sergi Roberto er ude med en lårskade, hvorfor det kun er Oscar Mingueza og Junior Firpo, der er at vælge mellem. Derfor skal han være varsom med ikke at sende amerikaneren i aktion for hurtigt.