Manchester City-angriber Gabriel Jesus er efter sigende dukket op på radaren hos Serie A-giganterne Inter Milan.

Gabriel Jesus har scoret 88 mål i sine 220 kampe for Manchester City. Det vil derfor ikke være forkert at betragte hans tid på Etihad Stadium som ganske succesfuld.

LÆS OGSÅ: Aubameyang om Barca-transfermål: ‘Det ville være en ære at spille med ham’

Otte af hans 23 kampe i Premier League og Champions League i denne sæson er sket som indskifter. Det vidner om, at han bestemt ikke er øverst i hierarkiet under Pep Guardiola.

Desuden har den 24-årige angriber kun 17 måneder tilbage af sin kontrakt med Chelsea. Dette har ført til, at Inter er begyndt at holde øje med hans situation, skriver italienske Calciomercato.

Det italienske medie skriver, at Inter har haft et godt øje til Gabriel Jesus i en længere periode. De ser ham som værende en meget alsidig angriber, som vil passe godt ind på San Siro.

Ydermere lyder det, at Serie A-klubben skulle være overbevist om, at de kan sammensætte et tilbud, der vil være acceptabelt for såvel Manchester City som Gabriel Jesus.

LÆS OGSÅ: Serie A-klub vil hente Pierre-Emile Højbjerg

Det lyder dog, at City kun har i sinde at sælge Jesus til sommer, hvis de ikke kan få ham til at skrive under på en ny kontrakt inden da. Deres prioritet skulle dog være at holde på ham.

author avatar
Nicolai Busekist