I de seneste dage er der flere Barcelona-spillere, der er blevet ramt af skader, hvilket begrænser Xavis valgmuligheder.

Flere Barcelona-spillere er blevet ramt af skader i landsholdspausen. Værst står det til med Ronald Araujo, der onsdag er blevet opereret, og forventes at være ude i tre måneder.

LÆS OGSÅ: Klubpræsident bekræfter: Cristiano Ronaldo var tæt på vanvittig kontrakt

Han er dog ikke den eneste, der er skadet, da både Jules Koundé, Memphis Depay og Frenkie de Jong også har pådraget sig skader.

Og nu har den catalanske klub bekræftet, at truppen er blevet ramt af endnu en skade. Denne gang er det Hector Bellerin, der er blevet ramt af en skade i venstre læg.

Klubben har ikke meldt noget ud om, hvor lang tid, det forventes, at han vil være ude. Ifølge mediet RAC1 er det dog forventningen, at han vil være ude i to til tre uger.

LÆS OGSÅ: Medie: Messi nægter Barca-comeback, hvis denne spiller er i klubben

Den nye skade betyder, at Xavi er blevet meget begrænset i forhold til sine muligheder i forsvaret. Derfor kan det blive til mere spilletid for veteranerne Gerard Piqué og Jordi Alba.

author avatar
Nicolai Busekist