Liverpool har i lang tid været på jagt efter en ny midtbanespiller. Årsagen til, at de leder efter forstærkning til midtbanen er, at hollandske Giorginio Wijnaldum forlod klubben denne sommer, hvor han skiftede til Paris Saint-Germain.

LÆS OGSÅ: Afsløret: Her er Messis årsløn efter lønnedgang

Siden da har Liverpool været kædet sammen med flere store navne. De har blandt andet været sat i forbindelse med både italienske Manuel Locatelli og spanske Saúl Niguez. Nu siges det dog, at de har en helt tredje midtbanespiller på radaren.

Ifølge det spanske medie La Razon er Liverpool nemlig begyndt at rette fokus mod billigere og mere realistiske alternativer. I denne forbindelse skulle man have valgt at fokusere på den 27-årige Guido Rodriguez, der spiller som defensiv midtbanespiller i Real Betis.

Rodriguez blev for cirka halvandet år siden hentet til La Liga. Inden da spillede han i mexicanske CF America. I sin tid i Real Betis har han imponeret i et omfang, der har medført, at han er en spiller, der vurderes at have en fremtid i en større klub.

Sky Sports har også skrevet om Liverpools interesse i Guido Rodriguez. De skriver endda, at Liverpool sandsynligvis kan købe den nuværende Real Betis-spiller til en pris, der er betydeligt lavere, end hvad hans frikøbsklausul lyder på.

Mediet skriver nemlig, at han har en frikøbsklausul, der lyder på hele 68 millioner pund. Det er næppe en pris, som Liverpool har i sinde at betale, men ifølge Sky Sports behøver de det heller ikke. Real Betis skulle nemlig være klar til at sælge ham for kun 25 millioner pund.

LÆS OGSÅ: Manchester United fører kapløbet om La Liga-stjerne

Siden ankomsten i januar 2020 har Rodriguez spillet 53 kampe for Real Betis. I de 53 kampe har han bidraget med tre mål.

author avatar
Nicolai Busekist