Den norske Manchester United-manager, Ole Gunnar Solskjær, er af den opfattelse, at mange mindre Premier League-klubber kan overraske en gang eller to i løbet af denne sæson.
LÆS OGSÅ: Manchester United vil tilbyde ny kontrakt til midtbanespiller
Det er kommet frem i lyset, efter han er blevet spurgt om, hvad han tror, der ligger til grund for, at der er kommet så mange overraskelser i denne sæson. Da han blev spurgt om dette, svarede han med nedenstående:
“Jeg tror også, at det er et tegn på, at kvaliteten hos de såkaldte mindre klubber er øget. Der er ingen nemme kampe i Premier League,” udtalte han ifølge PLBold.dk på et pressemøde, og fulgte op med:
“Topholdene har også haft heldet med sig de seneste mange år, hvor de har vundet mange tætte kampe i stedet for at spille uafgjort i dem.”
Herfter omtalte han igen det tætte kampprogram, som bestemt ikke er første gang. Han har flere gange tidligere udtalt sig negativt om det pressede kampprogram:
“Det er også et tæt kampprogram, og så er der også noget udefra, som spiller ind i form af coronavirussen. Så vi kommer nok til at se dette fænomen resten af sæsonen,” sagde Ole Gunnar Solskjær, hvilket blev fulgt op med:
LÆS OGSÅ: United vil slutte sig til ræset om Bundesliga-stjerne
“Den klub, der får hvile i midtugen, får den største fordel. Hvis man spiller midtugekampe hver uge, er det svært at få spillerne ladt 100 procent op til hver kamp,” rundede han af.