Manchester Uniteds modstander i kvartfinalen i Europa League er blevet fundet. Ved lodtrækning er det blevet afgjort, at de skal spille mod Granada fra La Liga. Det var nemlig det hold, der blev trukket op ad bowlen fredag.
LÆS OGSÅ: United vil hente La Liga-stjerne: Vil byde 745 mio. mindre end salgsprisen
Det er den engelske klub, der er favoritter til at gå videre i turneringen fra denne kamp, men alligevel skal de dog have respekt for det spanske mandskab, da det nemt kan vise sig, at de kan komme til at drille United-mandskabet.
Sådan lød det i hvert fald fra Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær, da han udtalte sig til Manchester Uniteds officielle hjemmeside:
“Det er naturligvis endnu en vanskelig lodtrækning. De har klaret sig godt i La Liga, og vi ved, at vi skal stå op mod et hold, der vil være gode både teknisk og taktisk. De slog Molde, så de må være rigtige gode,” sagde Ole Gunnar Solskjær med et smil på læben, hvilket han fulgte op med:
“Det er første gang, at de er i Europa, og det er selvfølgelig en ny oplevelse for dem, og forhåbentlig kan vi gøre en ende på det her.”
LÆS OGSÅ: Officielt: Manchester United indgår aftale med ny trøjesponsor
Det første opgør bliver spillet den 8. april, hvor Manchester United skal starte på udebane. En uge senere vil der blive spillet returopgør på Old Trafford.