Det er ikke nogen hemmelighed, at Ole Gunnar Solskjær er blevet skarpt kritiseret på det seneste. Selv tager han dog kritikken med ophøjet ro, og fortæller, at han ikke vælter som et korthus.
LÆS OGSÅ: Pogba skuffet over Manchester Uniteds beslutning
Den seneste uge har Manchester United lidt to nederlag. De tabte nemlig både Premier League-opgøret mod Arsenal og Champions League-opgøret mod Istanbul Basaksehir.
De to nederlag har igen fået kritikken af den norske træner til at eksplodere. Ikke nok med det, er der også mange fans, der er begyndt at spekulere i, om Manchester United har i sinde at skifte Solskjær ud med Mauricio Pochettino.
Tilsyneladende tager Solskjær sig dog ikke rigtigt af kritikken. Han tager det med ro og lader sig ikke ryste for meget af situationen:
“Hvis jeg ikke selv tror på mine overbevisninger og værdier, hvem vil så? Jeg kigger ikke på et eller to resultater og vælter som et korthus,” fortalte Manchester United-træneren på fredagens pressemøde, hvilket han fulgte op med:
“Der er krav til Manchester United-spillere og -trænere. Der er forventninger, så man skal være stærk mentalt. Vi er den bedste og største klub i verden. Efter kampen mod Basaksehir forventede vi ikke andet end kritik. Det handler om at håndtere det.”
LÆS OGSÅ: Solskjær med besked til Manchester United-bestyrelsen
Ole Gunnar Solskjærs næste mulighed for at bevise sig selv, er i lørdagens opgør mod Everton på udebane i Premier League.