Manchester United har vinket farvel til en håndfuld spillere, men det tyder ikke på, at man kommer til at lade Eric Bailly forlade klubben. Han har dog et snarligt kontraktudløb, da den løber til 2022. Det er derfor ikke overraskende, at der har været spekulationer, om han kommer til at få sin aftale forlænget.
LÆS OGSÅ: City-stjerne sikrede vanvittig kontrakt med atypisk strategi
Baillys fremtid skulle dog være i sikre hænder. Den skulle nemlig være ved at falde på plads, da man i øjeblikket er i gang med at forhandle om en kontraktforlængelse.
Det bliver bekræftet af Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær ifølge Goal.com.
“Eric har spillet godt, når han har været på banen. Jeg ved, at der har været spekulationer, men vi er i kontakt med ham om en mulig forlængelse. Jeg ser ingen problemer med ham,” udtaler Ole Gunnar Solskjær.
Bailly har ikke været udtaget i de seneste to kampe, da han er smittet med coronavirus. Han har derfor været i isolation, men er i England igen. Solskjær håber dermed, at han kan nå at blive klar til weekendens opgør mod Burnley i Premier League.
LÆS OGSÅ: Tidl. Barca-sportsdirektør: Messi har besluttet sig
“Eric har været isoleret hjemme i Elfenbenskysten. Han er tilbage nu, og jeg håber på, at han vil være tilgængelig i weekenden. Forhåbentlig træner han med i morgen, og så ser vi på, hvordan han har det,” fortæller United-manageren.