Omtrent er år efter, at han blev fyret som træner i Tottenham, har Mauricio Pochettino gjort det klart, at han er klar til at tage imod et nyt trænerjob.

LÆS OGSÅ: Rashford: “Vi kan ikke dvæle ved det for længe”

Den argentinske træner blev fyret i Tottenham efter næsten fem år i spidsen. Det skete i kølvandet på en skuffende start på sidste sæson, hvorefter han blev erstattet af Jose Mourinho.

Siden da har Pochettino stået uden job, men som gæst på Sky Sports’ Monday Night Football udtalte den 48-årige træner, at han savner livet som fodboldtræner, og at han er klar til et nyt trænerjob.

“Jeg føler mig altid klar til at blive involveret i spillet igen,” sagde han. “Jeg elsker fodbold. Det er min passion, det er mit job.”

“Jeg leder efter arbejde. Jeg elsker spillet. Jeg arbejder og foretager ting, men det er ikke det samme, som at være involveret på daglig basis, og dele dette med spillerne og staben. Det savner man, det er realiteten.”

“Det er ikke stressfyldt, når du arbejder. Det er ikke stressfuldt, når du går rundt på træningsbanen, for at forberede holdet til at spille.”

Efter han forlod Spurs er han blevet sat i forbindelse med flere trænerjobs. Ikke blot i England, men også andre steder i Europa. I juli sagde han angiveligt nej til et trænerjob i Monaco.

Favorit til at tage over for Solskjær

Han er også storfavorit til at tage over i Manchester United, hvis ikke Ole Gunnar Solskjær får vendt skuden.

Den tidligere Southampton-træner fik jobbet som Tottenham-træner i maj 2014. Han fik på forholdsvis kort tid etableret Spurs som et top 4-hold i Premier League, og førte dem også til finalen i Champions League i 2019.

Han blev dog fyret, da Tottenham var at finde på en 14. plads i Premier League i sidste sæson.

“Vi var yderst tilbageholdende med at foretage denne ændring. Det er ikke en beslutning, bestyrelsen har taget let eller i hast,” sagde Spurs-formand Daniel Levy på det tidspunkt.

“Desværre har de indenlandske resultater i slutningen af sidste sæson og begyndelsen af denne sæson været ekstremt skuffende.”

LÆS OGSÅ: Er Phil Jones fortid i Manchester United?

“Det er bestyrelsens opgave at træffe vanskelige beslutninger – denne var endnu sværere taget de mange mindeværdige øjeblikke vi har haft med Mauricio i betragtning, men vi gør det i klubbens interesse.”

author avatar
Nicolai Busekist