På det seneste har der været en del rygter om en byttehandel mellem FC Barcelona og Atletico Madrid. Denne byttehandel vil sende Antoine Griezmann retur til Atletico, mens den vil sende Saúl den anden vej.
LÆS OGSÅ: Barcelona slår fast: Vil ikke sælge klubveteran
Flere medier har spekuleret i, hvorvidt de to klubber kan nå til enighed om en sådan handel. At handlen bliver en realitet nærmer sig dog, da begge spillere har givet grønt lys til handlen.
“Barcelona og Atletico er i fremskredne forhandlinger om en byttehandel med Saúl og Griezmann! Begge spillere har givet grønt lys i de seneste timer,” lyder det fra transferekspert Fabrizio Romano på Twitter.
“Barca og Atletico forhandler nu om prismærket. Barca vil have penge inkluderet. Liverpool og Chelsea er ivrige efter Saúl, hvis forhandlingerne bryder sammen,” skriver han også.
Fabrizio Romano skriver ikke, hvor stort et beløb, som Barcelona vil have ved siden af. Spanske COPE skriver dog, at det menes, at de vil have 15 millioner euro ved siden af franskmanden. Dette beløb er svarende til 111 millioner kroner.
Desuden skriver det spanske medie COPE, at Griezmann er meget ivrig efter at vende tilbage til Atletico. Faktisk er han så ivrig efter dette, at han nægter at træne med Barcelona, som tingene ser ud nu.
Meget kunne derfor indikere, at han bestemt ikke er tilfreds med, hvordan han bliver behandlet af den catalanske storklub. Det er da også næsten et faktum, at han udelukkende sælges, fordi der skal være plads til Messi i budgettet.
LÆS OGSÅ: Klub vil sikre sig Coutinho med sponsorhjælp
Derudover skriver COPE også, at Diego Simeone gerne ser Griezmann vende tilbage til Wanda Metropolitano. Meget tyder på, at det blot er det økonomiske aspekt, der mangler at komme på plads, før en byttehandel kan blive en realitet.