Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær har ikke kun gjort sig tanker om, hvordan holdet skal sættes. Han har nemlig også en klar vision for, hvordan De Røde Djævles hjemmebane skal se ud. Det hele ser ud til at være kulmineret efter resultaterne, Manchester United har hevet hjem i Europa League, hvor man har spillet mod Real Sociedad og Milan.

LÆS OGSÅ: Vil lokke Messi til klubben: “Vi har en reel chance”

Det gik Manchester United godt på udebane, men når det kommer til hjemmebanen, så spillede man henholdsvis 0-0 og 1-1. Solskjær fortæller nu til The Guardian, at der kommer til at ske ændringer på det legendariske stadion.

“Man kommer til at se en ændring nu. Bannerne rundt på stadionet er ikke røde mere. Vi er kigget nærmere på det her, og der burde egentlig ikke være nogen grund til det. Men nogle af spilerne har nævnt, at de i disse splitsekund-afgørelser, hvor man skal se sig over skulderen efter en medspiller, så er det ikke nemt at se om der er en eller ej med den røde baggrund,” siger han og fortsætter:

“Men igen. Hvis du er foran med 4-0 (som mod Sociedad red.), så har du ikke brug for, at vinde kampen. 0-0 var et godt resultat. Men i den første kamp mod Milan lukkede vi et sent mål ind,” kom det fra United-manageren.

LÆS OGSÅ: Ighalo håber United-stjerne forlænger

Og Solskjær har såmænd haft travlt, for hvis man fulgte ekstra godt med i kampen mood Brighton, så ville man kunne have set, at man allerede har ændret farven på den nederste del af tribunerne, så det nu i stedet er blevet sort.

author avatar
Mathias Busekist