Ståle Solbakken blev fyret i FC København for en måned siden. Dog har den norske træner endnu ikke udtalt sig – før nu.

LÆS OGSÅ: Jess Thorup under angreb: Ikke nosser nok

Den tidligere træner i FC København har forklaret, at han fortsat ikke er klar til at tale og åbne op om fyringen. Han fortæller også, at han stadig skal tælle til 10, før han kan tale med nogen om det.

“Nej, jeg skal nok udtale mig, når den tid kommer. Jeg skal fortsat tælle til 10,” fortæller den norske træner ifølge VG til Hamar Arbeiderblad.

Dertil fortæller han også, at han endnu ikke har været tilbage i Danmark siden sin fyring. Det skal han dog nu:

“Min kone og datter bor der jo, og det er vel der, vi kommer til at bo”, sagde han også til Hamar Arbeiderblad.

Solbakken har allerede været sat i forbindelse med flere trænerstilling. Blandt andet er han sat i forbindelse med jobbet som norsk landsholdstræner. Han har dog endnu ikke været forbi til en snak om det.

“Jeg har haft mere end nok med at fordøje det, der skete for en måned siden,” siger han blot i denne forbindelse.

LÆS OGSÅ: David Nielsen roser matchvinder: Fantastisk

Han fortæller til slut, at han har brugt sin tid siden fyringen i FC København på at se sin søn Markus Solbakken spille for HamKam.

author avatar
Nicolai Busekist