Tirsdag aften sikrede det norske landshold sig tre vigtige point, da de slog Gibraltar med en imponerende målscore på 5-1.

LÆS OGSÅ: Lingard afviser kontrakttilbud fra Manchester United: Her er hans plan

Den flotte målscore var kun muligt, da Ståle Solbakkens tropper leverede en stærk præstation. I løbet af kampen formåede de nemlig at skabe et stort antal chancer. Derfor kunne målscoren også sagtens have været endnu højere, hvis blot de havde været mere effektiv foran målet.

Efter kampen var der naturligvis ros at hente fra den tidligere FC København-cheftræner, der nu har stået i spidsen for Norges landshold i otte kampe.

“Vi skaber en masse store chancer. Man kan sige, at vi skulle have haft en bedre målscore og ikke have ladet et mål gå ind, men det er tredje kamp, ​​og jeg kan ikke rose drengene nok,” lød det fra Ståle Solbakken til TV2 Norge.

Selvom det var et ganske velspillende norsk landshold, der var på banen, var der dog især én spiller, der løb med opmærksomheden på Ullevål Stadion og overskrifterne i medierne.

Det er naturligvis den unge Erling Haaland, der igen har formået at rage positiv opmærksomhed til sig, da han blev noteret for et hattrick i sejren over Gibraltar. Det fik Solbakken til at rose den 21-årige angriber efter opgøret.

“Han er den hårdeste, som vi nogensinde har set i norsk fodbold. Jeg ser ingen grund til, at det stopper nu, selvom vi måske ikke har alt, hvad Dortmund har i sin værktøjskasse,” sagde han.

LÆS OGSÅ: Barca og Bayern er interesserede: Liverpool melder sig ind i kampen om Salzburg-talent

Den 21-årige Erling Haaland kan nu bryste sig af at have scoret intet mindre end 12 mål i sine 15 landskampe for Norge.