Det er ikke nogen hemmelighed, at FC Barcelona ikke har bragt sig i den bedste situation, når det kommer til at kvalificere sig til kvartfinalen i Champions League foran Paris Saint-Germain.
LÆS OGSÅ: Messi tilbage i topform: Har været involveret i Barcas seneste 11 mål
Nu har statistikmediet FiveThirtyEight sat tal på, hvor lille en chance, der rent faktisk er for, at det kommer til at ske. Mediet oplyser, at der kun er 5 procent chance for, at Barca ender med at vinde over PSG, og dermed kvalificerer sig til kvartfinalen i Champions League.
For at gå videre til kvartfinalen i Champions League, skal FC Barcelona nemlig ikke blot vinde med mindst tre mål, men de skal også score mindst fire mål i opgøret.
For selve opgøret, har statistikmediet regnet sig frem til, at der er 42 procent chance for, at Barca vinder, mens der er 36 procent chance for en PSG-sejr og 23 procent chance for et uafgjort resultat.
Desuden har FiveThirtyEight også regnet på, hvad Barcas chancer er for at nå til semifinalen, til finalen, og for at de vinder hele Champions League. Der er 3 procent chance for, at de når semifinalen, 2 procent chance for, at de når finalen, og under 1 procent chance for, at de vinder Champions League.
LÆS OGSÅ: David Beckham bekræfter: Der er snak om Messi i MLS
Det er dog ikke umuligt få Barca at kvalificere sig, og de har tidligere bevist, at de er i stand til det. Da de i 2016/17-sæsonen leverede deres famøse 6-1-comeback, havde FiveThirtyEight regnet sig frem til, at chancen for, at Barca ville gå videre, var blot 7 procent.