FC Barcelona har fortsat en chance for at vinde La Liga i denne sæson. Chancen er ikke stor, men den er der. En stor del af årsagen til, at deres chancer er blevet forbedret, er som følge af Messis forbedrede form i 2021.

LÆS OGSÅ: David Beckham bekræfter: Der er snak om Messi i MLS

Sidens årsskiftet har den argentinske stjerne scoret 12 mål i La Liga. Det har også medført, at han nu er førende i kampen om at vinde Pichichi.

Han står desuden også noteret for en del oplæg, hvilket vidner om, at han er meget involveret i det opbyggende spil. Faktisk har han været direkte involveret direkte i de seneste 11 mål, som Barca har scoret, skriver Marca.

I opgøret mod Sevilla spillede han også en stor rolle, da han her leverede et oplæg til Ousmane Dembélé, som åbnede kampen. Senere scorede han også selv kampens andet mål.

Mod Elche scorede han to mål og leverede et pre-assist til Martin Braithwaite, som kunne lægge den op til Jordi Alba. Mod Cadiz og Paris Saint-Germain leverede han også mål.

LÆS OGSÅ: Beckham støtter op om Solskjær: “Han er elsket af både fans og spillere”

Marca vurderer dog, at hans bedste præstation var i opgøret mod Alaves, hvor han satte gang i den stime, han kører på i øjeblikket. Her scorede han to mål og var involveret i opbygningen af yderligere to.