Thomas Kristensen, bedre kendt som ‘TK’, har taget et imponerende skridt i sin fodboldkarriere.

Efter at have vundet hjerter i AGF har den 21-årige danske spiller nu gjort sit navn kendt i Italiens Serie A. Hans tid i Udinese har været en succes, hvor han har sikret sig en fast plads på holdet, kun afbrudt af en skadesperiode i slutningen af oktober.

TKs præstationer har ikke gået ubemærket hen.

Gabriele Cioffi, cheftræner for Udinese, udtrykte stor beundring for den unge dansker under et pressemøde før deres kamp mod Bologna. “Han er ung, men hans alder påvirker ikke hans kvalitet. Han har udviklet sig enormt, både mentalt og i sit spil. En forsvarsspiller skal være hensynsløs og ubarmhjertig, og TK besidder alle de nødvendige egenskaber: hastighed, fysik, timing. Jeg er meget imponeret af ham,” sagde Cioffi ifølge TuttoMercato.

AGFs salg af Kristensen for 37,5 millioner kroner, et beløb der potentielt kan stige til 60 millioner, var en overraskelse for mange. Det var ikke et salg, som mange havde set komme, og slet ikke til det beløb.

Siden sit skifte har TK spillet otte kampe for Udinese, heraf seks fra start. I AGF spillede han 46 kampe for “De Hviie”.