Paris Saint-Germain-træneren, Thomas Tuchel, udtaler, at folk skal se forbi deres nederlag mod Manchester United, da folk ikke altid kan forvente, at PSG vinder deres kampe 6-0.
Les Parisiens måtte se deres ubesejrede stime falme, efter de trak det korteste strå mod Ole Gunnar Solkjærs tropper fra Manchester United.
Paris Saint-Germain spillede sig hele vejen til finalen i sidste sæson. Det er derfor ikke overraskende, at mange har store ambitioner for holdet igen. Der er sågar mange, der mener, at de denne gang kan gå hele vejen.
Er han den rette?
Det startede dog skidt, da de tabte 1-2 mod Manchester United. Det var Bruno Fernandes og Marcus Rashford, der stod for målene. Det er allerede nok til, at man nu begynder på at sætte spørgsmålstegn ved, om Thomas Tuchel er manden, der kan føre dem hele vejen til trofæet.
Thomas Tuchel forbliver dog optimistisk. Han sagde til et pressemøde forud for deres kamp mod Dijon, at alle skal forblive positive. Han sagde endvidere, at man ikke hele tiden kan forvente storsejre.
“Vi har altid en diskussion efter kampene. Vi giver vores meninger tilkende, og så analysere vi det taktiske og mentale. Det er en normal proces, men vi er ikke vant til at tabe. Vi hader at tabe, og vi ønsker ikke, at det skal blive en vane. Du må ikke tabe i PSG, og det må vi vise i morgen.”
Han tilføjer hertil:
“Alle forventer, vi vinder 6-0, men sådan kan man ikke tænke. Jeg er dog overbevist om, at vi får skuden vendt. Det har holdet altid gjort, og vi stræber alle efter det.”