Der er stadig en risiko for, at Lionel Messi forlader Barca til sommer, hvor hans kontrakt udløber. Han er nemlig endnu ikke indgået en aftale med den catalanske klub om en forlængelse, hvorfor han vil kunne skifte kvit og frit.

LÆS OGSÅ: Stortalent gav afkald på ‘rigtig mange penge’ for at spille for Barca

I forbindelse med præsidentvalget slog Joan Laporta først, at hans første mål ville være at indgå en kontraktforlængelse med Lionel Messi. Laporta har dog været præsident i over en måned, og man har endnu ikke hørt fra hverken ham eller Messi.

Det er selvfølgelig noget, der øger spekulationerne om, hvorvidt han allerede har besluttet sig for, om han vil blive eller forlade klubben til sommer.

Det hævdes, at den argentinske stjerne ikke er på udkig efter en økonomisk stor kontrakt. Derimod skulle han i højere grad være på jagt efter et sportsligt projekt, hvor han kan kæmpe om titler. Og her kan Barca ikke helt være med i øjeblikket.

Tidligere Athletic Bilbao- og Barca-spiller Andoni Zubizarreta, der også har været sportsdirektør i Barca, har udtalt, at Messi har truffet sin beslutning. Han ved dog ikke, hvad argentineren har besluttet.

“Messi har fortjent retten til selv at bestemme. Præsidenten har allerede fortalt, at han vil gøre alt for at holde på Messi. Hvis Messi beslutter sig for at blive, så er det skønt for alle. Hvis ikke, så bliver Barca nødt til at fortsætte med at spille. Jeg har læst, at folk vil pensionere trøjenummer 10, men der bliver nødt til at være en ny 10’er, hvis Messi smutter. Livet går videre,” sagde han til AS og fortsatte:

“Jeg tror, at Messi har truffet en beslutning. Mange ting spiller en rolle i så stor en beslutning. En pokalfinale kan være med til at træffe en beslutning, men jeg tvivler på, at den er afgørende for Messi. Han er en erfaren spiller og han ved, hvad han vil.”

LÆS OGSÅ: Avis: Barca holder stadig øje med Leipzig-midt

“Messi er en rigtig fodboldspiller. Han er ikke et produkt skabt af markedet. Han er gammel nok til at vide, at man vinder noget og man taber noget,” rundede han af.

author avatar
Nicolai Busekist