Den tidligere Barcelona- og Real Madrid-træner Radomir Antic mener ikke, at Luka Modric fortjente prisen som Europas bedste spiller. ”Han laver jo hverken assists eller scorer mål.”

Luka Modric modtog Den Gyldne Bold – prisen som Europas bedste fodbodspiller – efter den 33-årige midtbanespillers imponerende VM i Rusland, hvor Kroaten spillede sig i finalen mod Frankrig. Det er første gang siden 2007, at titlen hverken gik til Cristiano Ronaldo eller Leo Messi.

Den tidligere Atletico- Real og Barcelona-træner, serbiske Radomir Antic, mener, at det var forkert at give Modric hæderen, som han fortæller til Goal. Og så mener han i øvrigt, at de spanske storklubber bør gå efter at købe Kevin De Bruyne. 

”Det virker absurd, at ingen af de tre store spanske klubber har overvejet at købe den bedste pasningsspiller i verden, som er ingen andre end Kevin De Bruyne. Siden hvornår har Modric været den bedste pasningsspiller i verden? Jeg kan ikke se, hvorfor han skulle vinde Den Gyldne Bold. Det giver ingen mening. Han laver hverken assists eller mål. Det er spillere som De Bruyne, der sætter sine holdkammerater i spil,” siger den 70-årige serber, der indtil sommeren 2018 havde tre år som træner i den kinesiske klub Hebei China Fortune. 

I interviewet forholder Antic sig også til rygterne om, at Barcelona skulle være interesseret i Antoine Griezmann. Et skifte, han ikke mener vil gavne den franske angriber. 

”Griezmann er playmaker, og Barcelona spiller ikke med midtbanespillere. Hvis de køber ham, ender han med at sidde på bænken, da han ikke vil finde sin plads på holdet. Barcelona har ikke brug for Griezmann. Real Madrid har måske,” mener Radomir Antic. 

Real Madrid bør have mange overvejelser frem imod et kommende transfervindue, mener serberen. Klubben skal i gang med at opbygge et nyt projekt med Zinedine Zidane tilbage på trænerbænken. 

”Klubben skal sælge nogle spillere og kigge på transfermarkedet. De(Real Madrid) må beskytte deres træner, da han ikke kan bebrejdes, hvad der sket, da alt sammen foregik, før han kom til. De kommer til at lave store handler. Fra nu af skal de være fuldt fokuserede på sommerens transfervindue.”