Der har været rigtig meget snak om, hvem der fra sommer kommer til at være det foretrukne målmandsvalg i Manchester United. Meget kunne nemlig tyde på, at enten en eller begge nuværende målmænd kan være på vej væk til sommer.

LÆS OGSÅ: Alex Ferguson kommer med morsomt svar på Messi vs Ronaldo-debatten

Forleden blev det offentliggjort, at David De Gea havde taget fire ugers fri af personlige årsager. Det har givet Dean Henderson mulighed for at bevise sit værd op mod sommeren, hvorfor Manchester United skal træffe deres beslutning.

Stod valget til den tidligere Manchester United-keeper Ben Foster, er der ingen tvivl. Han mener, at De Røde Djævle ville gøre klogt i at beholde den unge keeper, hvilket han gjorde han klart i et interview med Sky Sports.

“Dean er en rigtig god spiller. Du kan spørge enhver, der har set ham spille, og de vil kunne se, at han har, hvad der skal til,” sagde Ben Foster til Sky Sports.

Dernæst fortalte han, at det i særdeleshed er Dean Hendersons mentalitet, som han beundrer ham for.

“Den mest centrale ting, når man spiller for Manchester United, er mentaliteten. Da jeg var i klubben for nogle år siden, følte jeg, at jeg havde evnerne, men bestemt ikke mentaliteten,” lød det også fra Foster, som rundede af med:

LÆS OGSÅ: United-profils far erkender: Han føler sig ikke tilpas i England

“Jeg var ikke klar, men med Dean, virker intet til at gå ham på.”

author avatar
Nicolai Busekist