Der er forlydender om, at både Arsenal og Tottenham vil forsøge at bringe Barcelona-stjernen Philippe Coutinho til Premier League
Barcelona-spilleren har haft svært ved at præstere på sit tidligere niveau i det spanske, og skulle angiveligt være åben for at vende tilbage til Premier League. Det skriver spanske El Nacional.
LÆS OGSÅ: Bekræftet: Nu vender Ansu Fati tilbage
Coutinho blev hentet til Camp Nou i januar 2018, hvor de betalte intet mindre end 142 millioner pund for brasilianeren. Siden da har han ikke haft stor indflydelse på holdet, og den 29-årige har tilbragt en stor del af sin tid i klubben på sidelinjen.
I og med, at hans bedste præstationer har været i Premier League, hvor han spillede under Jürgen Klopp i Liverpool, vil det give god mening for brasilianeren at vende tilbage til England.
Skulle det vise sig, at han er interesseret i at vende tilbage til England, ser det ud til, at han har muligheden for netop dette. Både Arsenal og Tottenham skulle nemlig være interesseret i at bringe ham til London.
Barcelona arbejder fortsat på at reducere deres lønomkostninger, hvorfor et salg af Coutinho ikke kan udelukkedes. Siden hans ankomst har han nemlig ikke bidraget med mere end 15 mål, men han har kostet dem enorme summer.
Derfor er det ikke sikkert, at The Gunners er færdig med at bruge penge, da de brugte intet mindre end 150 millioner pund på spillerindkøb denne sommer. Angiveligt skulle de være interesserede i at hente ham allerede i januar.
Mikel Artetas mandskab har dog særligt haft svært ved at få sendt bolden i nettet, hvorfor det kunne vise sig at være en god investering at hente Coutinho, såfremt han kan genfinde sin tidligere form.
LÆS OGSÅ: Næste i rækken for Laporta og co.: Denne kontraktforlængelse er næste prioritet
Tottenham har også brugt en forholdsvis stor sum penge denne sommer, hvorfor begge klubber skulle være mest interesserede i at leje den 29-årige brasilianer.