Tottenham nærmer sig køb af den eftertragtede Premier League-kantspiller Adama Traore. Conte siges at være stor fan af ham.
Tottenham er på tæt på at hente Wolves-stjernen Adama Traore. Det skriver The Guardian, der også skriver, at London-klubben forventes at lukke en aftale snart.
LÆS OGSÅ: Xavi vil hente disse to spillere i januar
Efter sigende har Wolves ikke i sinde at blokere et skifte. Derimod har den engelske klub accepteret, at de ikke kan holde på Adama Traore, der ønsker at søge videre i sin karriere.
Den 25-årige winger har kontrakt med Wolves frem til slutningen af næste sæson. Han har dog gjort det klart, at han ikke har intentioner om at forlænge med klubben fra Wolverhampton.
Det siges, at Spurs-træner Antonio Conte er stor fan af Traore. Derfor skulle han også have prioriteret at hente den spanske landsholdsspiller. Det har nu ført til, at klubben forventer at indgå en aftale snarest.
På det seneste har der været mange rygter om Adama Traore. Han har nemlig været kædet sammen med flere forskellige klubber. Blandt andet har der også været rygter om, at Barcelona er interesseret i ham.
Den catalanske klub, hvor Traore har en fortid, har dog svært ved at gøre et sådant indkøb til en realitet. De økonomiske vanskeligheder i klubben medfører nemlig, at de har svært ved at finde pengene.
LÆS OGSÅ: Martial kan få selskab: Endnu en United-spiller vil væk
Ifølge The Guardian ser det derfor ud til at være Tottenham, der vinder kampen om den spanske winger, der i denne sæson har bidraget med et enkelt mål i sine 22 kampe.