José Mourinho og AS Roma ønsker at hente og har kontaktet den 24-årige schweiziske Denis Zakaria, som har afvist deres tilbud, da han vil til Barcelona
Denis Zakaria er angiveligt blevet kontakt af AS Roma, der har givet ham et tilbud. Derudover har han også fået tilbud om en ny kontrakt fra Borussia Mönchengladbach. Begge dele har han dog afvist.
LÆS OGSÅ: Medie: Haaland-agent mødes med Premier League-klub
Ifølge spanske SPORT er årsagen til hans afvisning af de to klubber, at han ønsker at skifte til Barcelona. Her er han på radaren, hvilket tilsyneladende har pirret hans interesse.
Den 24-åriges nuværende kontrakt med Borussia Mönchengladbach udløber i slutningen af denne sæson. Derfor kan han skifte til en ny klub på en fri transfer, og det har Barcelona i sinde at udnytte, lyder det fra SPORT.
Det er dog ikke blot på Camp Nou, at der er interesse for den schweiziske spiller. Angiveligt er der også interesse i Torino, da Juventus også vil udnytte muligheden for at hente ham gratis. De venter dog på, at Barcelona giver ham et tilbud.
Indtil videre har den 24-årige spiller været på banen i fem kampe i denne sæson. I disse kampe har han bidraget med to mål og et enkelt oplæg for den tyske klub.
LÆS OGSÅ: Xavi stiller krav: Bliver kun træner, hvis Barcelona foretager fem signings
Denis Zakaria indtager primært en rolle som defensiv midtbanespiller, men kan også spiller andre steder på banen. Blandt andet kan han også indtage en rolle i det centrale forsvar.