I opgøret mod Real Betis kunne Griezmann glæde sig over igen at komme på tavlen. Til trods for dette, ses det fortsat, at franskmanden har problemer foran mål. I løbet af kampen brændte han nemlig flere oplagte muligheder, herunder et straffespark.

LÆS OGSÅ: Arsene Wenger har et interessant syn på Messi vs Ronaldo

Hvis Griezmann havde brændt den mulighed, der opstod kort inde i anden halvleg, hvor han gjorde det til 2-1, ville de fleste have haft svært ved at se en løsning på den franske angribers scoringsproblemer. Her havde han nemlig et helt tomt mål foran sig, og skulle blot skubbe bolden i mål.

Chancen fik han serveret, da Messi sprang over bolden på et indlæg fra Alba. Betis-målmanden Claudio Bravo var ude ved Messi, hvorfor Griezmann blev efterladt med et tomt mål foran sig, da han modtog bolden. En mulighed, der var tæt på umulig at misse.

De tidligere chancer i kampen fik han dog ikke udnyttet. Han havde tre chancer, der skulle have udmøntet sig i et mål. Derfor viste han også, at han fortsat har problemer foran målet. Havde han været mere skarp foran målet, ville Barca være gået til pause med en føring.

LÆS OGSÅ: Barcelona-profil kan være ude i flere måneder

Nu er det store spørgsmål, hvorvidt scoringen mod Real Betiser nok til at give franskmanden den selvtillid, som han åbenlyst har manglet. Det varer dog et stykke tid, før vi får svar på dette, da der nu venter to ugers landskampspause, hvor Griezmann er udtaget til det franske landshold.

author avatar
Nicolai Busekist