Chelsea så ellers ud til at have styr på Real Madrid, da de i går tørnede sammen i Champions League-semifinalen. Kampen blev spillet i Madrid, og Chelsea kom såmænd flyvende fra start, men Timo Werner kunne også havde fundet netmaskerne tidligt i kampen.

LÆS OGSÅ: Indtager førstepladsen: Så mange trofæer har Messi vundet med Barca

Han helt fri og alene foran målet, kun med Thibaut Courtois foran sig i målet, og med sin meget vage afslutning blev han snuppet.

Det er ikke nogen hemmelighed, at han har brændt flere af disse store chancer, hvorfor man har set ham bliver kritiseret uhyre meget for sin uskarphed. Thomas Tuchel, Chelsea-manager, vil dog se ham komme videre efter tirsdagens misbrugte chance.

“Han brændte en stor en mod West Ham, og nu har han brændt endnu en stor en her. Det hjælper selvfølgelig ikke på det, men det hjælper heller ikke at græde eller være ked af det hele tiden. Sådan er det,” siger Tuchel ifølge Goal og fortsætter:

“Der er millioner af mennesker, som døjer med noget sværere end de chancer, de brænder. Det er det gode ved sport – ingen tænker på det dagen efter. Men i dag (tirsdag, red.) er vi ærgerlige og vrede i momentet. Det er normalt.”

“Han selv er vred, og han er måske skuffet. I morgen (onsdag, red.) har han en fridag og dagen efter skal han op med hovedet. Han er en professionel fyr, en god fyr og han arbejder hårdt. Han er de rette steder, og så går vi videre derfra.”

LÆS OGSÅ: Tuchel er ikke tilfreds med det nye Champions League-format

Christian Pulisic måtte derfor vise sin Chelsea-makker, hvordan man basker bolden i nettet, da han scorede et fremragende mål, før Karim Benzema dog fik udlignet til slutresultatet.

author avatar
Mathias Busekist