FC Barcelona er indstillet på at sælge Martin Braithwaite denne sommer. Og de er klar til at sælge ham til en god pris.
Da han i starten af 2020 blev hentet til Camp Nou fra Leganes, blev der betalt 134 millioner danske kroner for ham. Det forventer den spanske klub dog slet ikke at få for ham denne sommer.
– LÆS OGSÅ: Barcelona overvejer Atletico-angriber som Robert Lewandowski-alternativ
Ifølge Marca skulle de nemlig være klar til at sælge ham for blot 42 millioner danske kroner. Det vil sige, at den catalanske klub står til at tabe hele 92 millioner danske kroner på at sælge ham.
Det kan dog blive svært for Barcelona at sælge den danske angriber denne sommer. Han har nemlig slået fast, at han ikke har nogen interesse i at forlade Camp Nou denne sommer.
Tværtimod er han sikker på, at hvis blot han sørger for at arbejde hårdt, så vil han få spilletid i næste sæson. Af denne grund har han også i sinde at blive i den spanske storklub resten af sin kontrakt.
Står det til den spanske klub, skal han dog sælges hurtigst muligt. Der er nemlig flere andre spillere, der er over ham i hierarkiet, hvilket også er grunden til, at Xavi har anbefalet ham at finde en ny klub.
– LÆS OGSÅ: Manchester United har budt på Frenkie de Jong
I og med, at han har kontrakt frem til juni 2024, kan han dog ikke tvinges ud af klubben denne sommer. Efter sigende er han dog blevet advaret om, at han ingen spilletid får, hvis han bliver.