Erik ten Hag kan potentielt snart blive genforenet med Frenkie de Jong. Manchester United har nemlig afgivet et bud på den unge hollænder.

FC Barcelona har gjort klart, at de er åbne for at sælge Frenkie de Jong denne sommer. De har nemlig brug for penge til at foretage øvrige indkøb i det kommende transfervindue.

– LÆS OGSÅ: Man Utd vil stjæle Mané-afløser for næsen af Liverpool

Dette har ført til stor interesse fra flere klubber, men især Manchester United med Erik ten Hag i spidsen har vist stor interesse for hollænderen.

Nu er interessen kommet så vidt, at den engelske klub har afgivet et bud på Frenkie de Jong. Det skriver den spanske avis Marca.

Ifølge avisen lyder det samlede bud på 80 millioner euro. Det er dog kun 60 millioner euro, der betales med det samme, mens de resterende 20 millioner euro kommer i form af diverse bonusser.

Ydermere lyder det, at Erik ten Hag allerede har været i dialog med De Jong, som han har forsøgte at overbevise om et skifte til Old Trafford. Det har han blandt andet gjort, ved at sige, at han får en hovedrolle i den nye trup.

– LÆS OGSÅ: Barcelona overvejer 30-årig La Liga-angriber som Lewandowski-alternativ

Hidtil har Frenkie de Jong holdt fast i, at han ønsker at blive i FC Barcelona, som han har kontrakt med til juni 2026. Det vides dog ikke, om et stort tilbud fra Manchester United kan ændre på denne holdning.