Lørdag aften vandt FC Barcelona ganske komfortabelt over Alaves, da de formåede at vinde med intet mindre end 5-1. Det var desuden en kamp, hvor særligt Lionel Messi viste sig fra sin bedste side.
LÆS OGSÅ: Avis: Ansu Fati skal erstatte Ronaldo i Juventus
Derudover fik den blot 18-årige Ilaix Moriba også sin debut for førsteholdet, ligesom det var en kamp, hvor den rutinerede Sergio Busquets fik selskab af den 21-årige Riqui Pui. Han fik nemlig lov at spille alle 90 minutter, hvilket er første gang, at det er sket for ham.
“Vi er i gang med en god stime med syv sejre i streg i ligaen, og det viser meget godt, hvor vi står. Jeg følte mig meget komfortable. Busquets hjalp mig og Ilaix Moriba. I forhold til Ilaix’ fejl; du lærer af at lave fejl,” sagde Riqui Puig ifølge Marca, hvilket han fulgte op med:
“Efter vi scorede det første mål, åbnede de mere op, og der var mere plads. Det giver masser af moral at spille 90 minutter. Jeg er meget glad, og jeg takker Koeman for minutterne.”
Herefter kom han ind på, at det nu er Paris Saint-Germain, der er i fokus for FC Barcelona-truppen. Ifølge Puig er det en kamp, de er helt klar til.
“Vi kan nu fokusere på PSG, som vi ser meget frem til, og jeg tror, vi er helt klar til kampen,” lød det også fra Riqui Puig ifølge Marca.
LÆS OGSÅ: Manchester United-playmaker kan være på vej væk til sommer
Den omtalte ottendedelsfinalen i Champions League mod PSG, skal Barca spille på hjemmebane tirsdag.