Manchester United står bag købet af verdens dyreste midterforsvarer. Det kom efter, at man erhvervede sig Harry Maguire for hele £80 millioner tilbage i sommeren 2019. Det kan dog ende med, at han skal dele denne hæderlige titel med Wesley Fofana, da Manchester United nu skulle forsøge at hente ham til klubben.

LÆS OGSÅ: Tidl. PL-profil: Manchester United skal gøre alt for at hente City-stjerne

Det siges, at Leicester skulle forsøge at kræve et lignende beløb for ham, som United betalte for Maguire.

Det erfarer Foot Mercato.

Leicester hentede Fofana for hele £35 millioner, hvilket virkede meget overraskende for mange. Franskmanden, som også spiller for Frankrigs U21-landshold, skulle dog ikke bruge meget tid på at omstille sig til Premier League, hvor han siden da har vist sig frem.

De Røde Djævle skulle have set sig varme på ham, ligesom de mener, at han kunne være den perfekte makker til Harry Maguire. Og hvis man skal have den perfekte makker til Maguire, så kræver det angiveligt også, at man betaler samme pris.

LÆS OGSÅ: Officielt: Manchester United forlænger med endnu et stortalent

Det virker dog umiddelbart meget usandsynligt, at Manchester United ender med at hoste op med sådan et beløb, når man er midt i en coronakrise. Det vil derfor ikke være overraskende, hvis Manchester United kræver, at beløbet skal skydes i bund, før man kan komme videre med forhandlingerne.