Manchester United har i de seneste dage forlænget med flere unge stortalenter. Nu har klubben meldt ud, at de igen har skrevet under på en kontrakt med et ungt talent. Denne gang er der tale om et af akademiets største talenter i form af forsvarer Teden Mengi, der på nuværende tidspunkt er lejet ud.

LÆS OGSÅ: Kjær før United-opgør: Vi skal forbedre os

Den 18-årige forsvarer blev sidst sommer lejet ud til Championship-klubben Derby. Siden da har han optrådt for klubben ni gang i løbet af denne sæson. Det er derfor ikke blevet til en stor mængde spilletid, men han får dog mere spilletid, end han havde fået, hvis ikke han havde ladet sig leje ud til Derby.

Oprindeligt havde Teden Mengi kontraktudløb til sommer. Det er der dog nu blevet lavet om på, da Manchester United har valgt at forlænge aftalen med det unge talent. Derfor skal han altså ikke se sig om efter en ny klub til sommer.

Det har klubben bekræftet på deres officielle hjemmeside, hvor de også skriver, at den 18-årige forsvarer har fået en ny aftale, der løber frem til sommeren 2024. Meget tyder derfor på, at han kommer til at være United-ejet spiller i et stykke tid endnu.

LÆS OGSÅ: Marcus Rashford nægter at udtale sig

Mengi har desuden ti u-landskampe på CV’et for England, ligesom han har 30 optrædener for Manchester Uniteds U23-hold.