I Premier League skal man spille for de store klubber, hvis man skal anses som en af de bedste spillere. Det gælder også, hvis man ønsker at være med i puljen til at vinde PFA Player of the Year.
LÆS OGSÅ: Pep Guardiola bekræfter Barca-transfer: “Han er som en søn for mig”
Det siger Paul Scholes, hvorfor han mener, at den 25-årige Aston Villa-anfører Jack Grealish bliver nødt til at forlade klubben hurtigst muligt.
Scholes er nemlig sikker på, at han kan levere de samme takter for en storklub, som han gør i Aston Villa.
“Misforstå mig ej; Jeg elsker spilleren, men hvis han gjorde, hvad han gør nu, for Manchester United, Liverpool eller City, så ville han måske blive anset som en af de tre bedste spillere i ligaen,” siger Scholes til Optus Sport.
“Men hos Villa er der intet pres på ham. Er han hos en topklub, skal han vinde hver uge, så han bliver nødt til at forlade Villa for at bevise, at han er en topspiller.”
Manchester United-legenden lægger altså ikke skjul på, at han er stor fan af Grealish. Han er overbevist om, at han har evnerne til at nå langt, men hvis han ikke tager skridtet videre til en større klub, så vil man altid være i tvivl om, hvorvidt han kan være med blandt de bedste.
LÆS OGSÅ: Bekræftet: United-profil vender tilbage
“Lige nu er det med Grealish, som det var for Paolo Di Canio i West Ham. Det hele handler om ham i klubben, men han bliver nødt til at skifte til en klub, hvor der er pres på for at levere titler og trofæer. Ellers vil man altid have sin tvivl om ham,” vurderer Scholes.