Der er meget, der tyder på, at det endnu ikke er tid til at vende tilbage til Manchester United for Tahith Chong. Derimod skal han holde samtaler om endnu en sæson som udlejet spiller, forud for 2021/22-sæsonen.
LÆS OGSÅ: Medie: AC Milan-stjerne skifter til Manchester United
Den talentfulde hollandske kantspiller har også i denne sæson været væk fra Old Trafford, hvor han har spillet hos både Werder Bremen og Club Brügge.
Han nyder i øjeblikket sin tid i Belgien, mens han i sin tid i Tyskland havde svært ved at sætte sit præg og cementere sin plads i truppen.
Tahith Chong har selv gjort det klart, at han mener, at det, at han får regelmæssig spilletid er med til at hjælpe hans udvikling. Det ændrer dog ikke på, at han fortsat venter på at få sit store gennembrud i Manchester United.
“At blive her i endnu et år kan give mig stabilitet, men det må vi tage senere,” udtalte Chong til Sport/Voetbalmagazine.
“Så vidt jeg ved, er der ingen mulighed for at forlænge lejeperioden i aftalen. Vi bliver nødt til at diskutere det med Manchester United senere.”
LÆS OGSÅ: Tidligere United-målmand: Han kan snart være fortid i Manchester United
“Jeg kan godt lide Belgien. Det er lidt som Holland. Noget der ligger i mit hoved: at ved at blive her, kan der måske komme lidt mere stabilitet, men det er svært at fokusere fuldt ud på dette.”