Der var lagt op til et topbrag, da Chelsea tog imod Manchester United på Stamford Bridge. Her blev der nemlig kæmpet om vigtige point, som skulle sikre begge hold pladser i toppen af Premier League.

LÆS OGSÅ: Solskjær afslører, hvem der er Manchester Uniteds dårligste taber

Det blev dog ikke til en helt så spændende kamp, som mange fans havde håbet på. Derimod endte den 0-0, uden at nogle af holdene kom frem til synderligt store chancer.

I løbet af kampen var der dog en meget omdiskuteret situation, hvor Callum Hudson-Odoi havde hånd på i feltet, men selv efter et VAR-tjek, fik United ikke det straffespark, som de mener, de skulle have haft.

Efter opgøret lagde United-træner Ole Gunnar Solskjær ikke skjul på, at han mener, at der skulle have været straffe. Over for BBC sagde han efter kampen, at han er sikker på, at Callum Hudson-Odoi havde hånd på bolden i feltet.

“Det var et straffe – 100 procent. Hvis det er en naturlig position for hånden at være i, når bolden rammer, så må jeg være blind,” sagde den norske træner til BBC, hvilket han fulgte op med:

“Vi gik efter sejren. Vi manglede lige den sidste kvalitet i de afgørende afleveringer. David de Gea leverede flere gode redninger, og vi fik et clean sheet,” sagde han også.

LÆS OGSÅ: Chelsea og Manchester United skriver uønsket historie efter uafgjort

Med det uafgjorte opgør mod Chelsea er Manchester United fortsat på andenpladsen i Premier League.

author avatar
Nicolai Busekist