Efter blot 20 minutters spilletid valgte Constantin Galca at hive Vejle Boldklub-angriber Kevin Yamga ud. Ifølge træneren blev beslutningen taget, da han tilsyneladende havde en offday.

LÆS OGSÅ: Mulig ny FCK-træner: Ønsker ikke at bidrage til rygtesnak

Det var den første udskiftning, der blev foretaget i opgøret mod AaB – og det er da også en smule atypisk at foretage udskiftninger efter 20 minutter, hvis ikke det sker som følge af en skade.

“Yamga er en dygtig spiller og en vigtig brik for os, men i dag havde han bare en offday, og jeg kunne have skiftet ham allerede efter fem minutter. Det skal man ikke lægge noget i,” har Constantin Galca fortalt til Vejle Boldklubs egen hjemmeside.

Dette fulgte han op ved at sige:

“Thomas Gundelund skiftede jeg også meget tidligt i en kamp i 1. division, selv om han er en glimrende spiller. Det er bare noget der sker, hvis spilleren ikke rammer dagen. Og så har vi jo en meget fin bænk og må skifte fem gange.”

LÆS OGSÅ: AaB-sportschef: “Det gør mig ikke nervøs”

Da det lykkedes Vejle Boldklub at vinde 3-1 over AaB, er de strøget op som nummer et i 3F Superligaen.

author avatar
Nicolai Busekist