Lionel Messis fremtid bliver diskuteret i et vildt omfang i øjeblikket. Han bliver ofte kædet sammen med et skifte til Paris Saint-Germain, ligesom også Manchester City var kommet på banen.

LÆS OGSÅ: Ronald Koeman roser Messi

Argentineren holder dog kortene tæt til kroppen, hvorfor man endnu ikke ved, hvad det ender med. Han valgte dog at stemme ved præsidentvalget i Barca, hvilket er første gang nogensinde, han har gjort det.

Det mener mange, er et tegn på, at han bliver i Barcelona.

Inter Miami-medejer David Beckham har tidligere luftet drømmen om at hente Messi og Cristiano Ronaldo, og han mener, at det i sidste ende ikke er en drøm, men en reel mulighed.

“Da vi annoncerede Miami, ville der altid være spekulationer om, hvilke spillere vi ville hente, hvad end det var Ronaldo, Messi eller Neymar. Der ville altid være disse diskussioner.”

“Selvfølgelig er det en fantastisk by, og jeg føler, vi har en stor fanbase, men jeg forstår også, at der er en masse talent i Miami og det sydlige Florida. Jeg tror, vi har en reel chance,” siger Beckham til ESPN og tilføjer:

“Miami er en by, der har den tiltrækningskraft på spillere, der har spillet i Europa og er store stjerner.”

LÆS OGSÅ: Juve-boss: Ronaldo er en del af fremtiden

Inter Miami råder allerede over Messis landsmand, Gonzalo Higuain.

author avatar
Mathias Busekist