Lionel Messi har før vist sin gavmilde side, og nu er han på banen igen.

Denne gang er det dog ikke en hvilken som helst gestus, den velhavende fodboldspiller udviser sine holdkammerater.

Den argentinske fodboldstjerne har nemlig valgt at lade sine lands- og holdkammerater låne sit imponerende privatfly til omkring 98 millioner danske kroner, når de skal flyve fra Europa til Sydamerika.

The Sun skriver, at Paulo Dybala, Juan Foyth, Marcos Acuna, Lucas Ocampos og Nicolas Otamendi tog imod tilbuddet, og de fik derfor lov til at få en tur i Messis luksuriøse privatflyver.

De spiller nemlig lige nu i Europa, men for at undgå unødig eksponering for coronavirus i lufthavne, har Messi i stedet trådt til med sit privatfly.

Luksuriøsitet i førersædet

Messis privatfly er blevet brugt flittigt siden han købte det i 2018.

Det bliver brugt af såvel Messis familie som venner.

Der skal heller ikke herske nogen tvivl om, hvem flyet tilhører.

Messi har nemlig fundet plads til et 10-tal på halen, og så har han fået skrevet navnene på hans familie på trinene op til indgangen.

author avatar
Mathias Busekist