Morten Lyhne Petersen
Ny rapport i The Times modsiger direkte FIFAs egen forklaring på det kontroversielle indgreb.
Formanden for FIFAs disciplinærkomité, der lod Folarin Balogun spille mod Belgien i VMs ottendedelsfinale, traf beslutningen helt på egen hånd. Ingen af de 17 øvrige komitémedlemmer blev spurgt.
Det skriver britiske The Times ifølge en gennemgang, som Yahoo Sports refererer i weekenden. Formanden er den emiratiske jurist Mohammad al-Kamali, og det er ifølge avisen tæt på uden fortilfælde, at netop han vælger at afgøre en sag alene.
En systematisk gennemgang af mere end 100 tidligere disciplinærsager viser, at al-Kamali aldrig før har været eneansvarlig for en afgørelse.
Én mand mod hele komitéens praksis
Balogun blev udvist i kampen mod Bosnien-Hercegovina i gruppespillet og skulle efter reglerne have siddet ottendedelsfinalen mod Belgien over. Men FIFA valgte at gribe ind under artikel 27 i disciplinærreglementet, som tillader komitéen at suspendere en sanktion i en prøveperiode på mellem et og fire år.
Den amerikansk landsholdsangriber slap i sidste ende med en bøde på 40.000 dollar (cirka 275.000 kroner) og en betinget karantæne på et års prøvetid, oplyste FIFA i sin afgørelse. Belgien fik afvist sin appel og tabte efterfølgende kampen, hvorefter værtsnationen USA gik videre i turneringen.
Pointen i The Times’ rapport er, at FIFA offentligt har forsvaret afgørelsen som truffet af en uafhængig komité med 18 medlemmer, der handlede autonomt efter det gældende disciplinærreglement.
Den forklaring holder ikke, hvis The Times’ oplysninger står ved magt. Så var det én mand, ikke en komité, der løftede karantænen.
UEFA og DBU: Uacceptabelt indgreb
Kritikken har været voldsom fra europæisk hold, siden afgørelsen faldt i begyndelsen af juli. UEFA lagde ikke fingre imellem og erklærede sig “vantro” over det, forbundet kaldte en “uden fortilfælde, uforståelig og uacceptabel afgørelse”. UEFA mente, at FIFA “krydsede en rød linje”.
Også DBU meldte sig i koret. DBU-direktøren udtalte i en officiel reaktion, at det danske forbund savner gennemsigtighed hos verdensfodboldens øverste organ.
“Regler skal være ens og lige for alle for at sikre og beskytte sportens integritet,” lød meldingen fra DBU, der samtidig efterlyste en konkret redegørelse fra FIFA.
Trump-opkald og en historisk parallel
Baggrunden for indgrebet er efterhånden veldokumenteret. Præsident Donald Trump ringede til Infantino og opfordrede til, at karantænen blev revurderet, hvorefter FIFA gik ind i sagen. Trump forsvarede efterfølgende sit opkald offentligt.
“Det var ingen forseelse. Det var ikke engang en overtrædelse. Det var to spillere i fuld fart, der tilfældigvis kolliderede,” sagde præsidenten.
Historisk er der kun ét kendt fortilfælde for at ophæve en VM-karantæne efter et rødt kort: Brasilianeren Garrincha ved VM i 1962. Dengang blev sanktioner behandlet enkeltvis, og panelet nøjedes med en advarsel, så han kunne spille finalen. I 2026 er reglerne strammere, men resultatet blev det samme for Balogun og USA.
Nu risikerer selve grundlaget for afgørelsen at falde til jorden. Al-Kamali skal ifølge The Times forklare, hvorfor han i denne ene sag brød med en praksis, han selv har fulgt gennem mere end 100 tidligere afgørelser.
